Irsk oksekød
Kød af græsfodrede ammekøer

Med Europas længste græsningssæson får de konstant en kost bestående af frisk græs og kløver.

Amkor på grönbete - Irländskt nötkött

Irsk oksekød

- meget populært

Kernen i Irlands succeshistorie er dets hjord på omkring 1 million ammekøer. Næste tre fjerdedele af landets køer kælver om foråret, og kalvene tilbringer i reglen de første seks til ti måneder med at die deres mødre på marken. Med Europas længste græsningssæson får de konstant en kost bestående af frisk græs og kløver. På det tidspunkt, hvor dyrene bliver slagtet, vil over fire femtedele af deres kost have været græs, hvilket er langt den største procentdel i Europa. Rejsen fra græsmarkerne kommer til en passende afslutning i måltider af høj kvalitet, der har irsk oksekød i centrum.

Irsk oksekød har en central placering i den irske fødevarebranche, og der er ca. 100.000 ansatte over hele landet. Den jævne spredning over hele landet gør den særlig vigtig for økonomien på landet.

Irland eksporterer omkring 90 % af sit oksekød, hvilket gør landet til den nordlige halvkugles største nettoeksportør af oksekød. Der eksporteres omkring 500.000 tons hvert år, og med markeder i mere end 40 lande over hele verden antages Irland med sin befolkning på 4,5 millioner mennesker for årligt at producere oksekød nok til at føde 28 millioner mennesker.