Fersk irsk lam – den bedste smag direkte fra naturen

Irsk lammekød produceres i dag efter de samme traditionelle metoder, som er blevet anvendt i årtusinder. Det har resulteret i en række produkter, der kan fås året rundt, fra mælke- og påskelam, til hovedsæson- og bjerglam, som alle udmærker sig ved at være en unik smagsoplevelse.

“…landmændene giver deres flokke en indgående og individuel pasning året rundt.”

Irsk lam opvokset på frisk grønt græs året rundt!

Irlands tempererede klima skyldes den varme Golfstrøm. Dette giver græs de bedste betingelser for at gro året rundt – og dermed kan får og lam græsse udendørs året rundt. Irsk lam bliver hovedsagelig opdrættet på små eller mellemstore familiebedrifter, hvor man anvender de traditionelle landbrugsmetoder med en meget høj grad af dyrevelfærd og bæredygtighed. Der findes i dag henved 33.000 irske familielandbrug, der opdrætter lam.

Irlands tætte beliggenhed til Danmark med en kort transporttid på kun 3 dage betyder, at danske butikker har fordelen af altid at kunne tilbyde friskt og fersk lammekød i rigelige mængder året rundt.

Irsk lammekøds særlige smag

I Irland produceres lam altovervejende i naturlige omgivelser, og dette resulterer i et produkt af meget høj kvalitet og en karakteristisk, delikat smag. Derfor skal prisen for lam være relativt høj ligesom for fine vine eller whisky. Fersk, lækkert lammekød serveres i irske hjem og på restauranter – krone, kølle, culotte eller mørbrad, pyntet med lidt mynte og timian – med den traditionelle irske regel om, at kød i den fineste kvalitet kun kræver en enkel tilberedning.

Fåreavl i dag

Som i gamle dage er den irske lammeproduktion baseret på græsning året rundt. Fåreflokke ernærer sig ved græs stort set året rundt undtagen i en del af vintermånederne, hvor der fodres med hø og ensilage, der i reglen er høstet fra den samme gård tidligere på året. I bjergene fokuserer landmændene udelukkende på lam. I lavlandet er flertallet af fårefarmene blandede bedrifter, hvor fårene græsser sammen med stude og malkekvæg til gensidig gavn, så gården generelt bliver mere rentabel.

Læmningstiden er fra februar til april, hvor lammene opfostres udendørs og afvænnes fra modermælken, når de er cirka 10 uger. Når lammene er vænnet fra, græsser de på forårsgræsset og er klar til slagtning fra omkring 12 uger og frem. Da dette falder sammen med påsken mellem april og maj, ser man ivrigt frem til forårslammet både i Irland og på de største markeder i udlandet, hvor det irske lam værdsættes for sit saftige og velsmagende kød.

Der er ca. 33.000 fåreavlere og over 2,5 millioner avlsfår i Irland i dag. Alle gårde drives som familiebedrifter, og med en gennemsnitlig fåreflok på lige over 100 hoveder kan landmændene give deres flokke en indgående og individuel pasning året rundt.