Irsk lam
Lammeracer

Irländskt lamm

Fåreavl er en ældgammel tradition i Irland. Før i tiden blev får værdsat lige så meget for deres uld og mælk som for deres kød. De kunne græsse på frodige græsmarker og på mere mager, bjergrig jord, hvor de blev holdt på en slags åben fælled, og dette er forsat så godt som uforandret op til nutiden i bjerglandet. Efter landbrugsrevolutionen i det 18. århundrede blev traditionelle irske fåreracer erstattet af større racer.

Vigtigste racer

I dag er de vigtigste racer i Irland Suffolk og Texel. Belclare kan betragtes som en ny irsk race, som i løbet af de sidste årtier er blevet opdrættet specifikt til lokale forhold. Den har sit navn efter en landsby på Galway-egnen, og er kendt for sin større frugtbarhed. De mere traditionelle Blackfaceracer – et hårdført dyr der dominerer de stenede bjerge i vest, og den hvidhovede Cheviot som er mere almindelig på bjergene i øst – er stadig dem, der er flest af i Irlands bakker og bjerge.

De enkelte regioner har opdrættet og forfinet deres egne specifikke racer og krydsninger, som er tilpasset geografien og landbruget i hvert lokalområde. Galway-racen er populær i det frugtbare lavland mod vest. På lignende måde er Connemara og Mayo blackfaces, Kerry og Wicklow bjerglam opdrættet til at trives i de barske bjergegne, hvor de er født. På Carlow egnen har en specifik krydsning af Suffolk og Cheviot resulteret i “Borrisfåret”, som er særdeles efterspurgt som et frugtbart avlsdyr.

Andre irske lammeracer

Irsk bakkelam

Den irske vestkysts skønhed har inspireret generationer af besøgende, kunstnere og forfattere. Bakkerne og bjergene i Connemara, Mayo, Donegal og Kerry er landskaber, der på grund af naturens beskaffenhed ikke kan dyrkes intensivt. I disse landskaber fortsætter et århundredgammelt forhold mellem de lokale samfund og landskabet, og det gør dem til rollemodel for bæredygtigt landbrug og miljøbevidsthed, samtidig med at det rummer en sand kulinarisk skat. Bakke-, bjergfår eller ‘lette’ får græsser på de åbne bakkeskråninger og har en vigtig funktion for miljøet, da de understøtter en meget bred basis af flora og fauna.

Når fårene vandrer omkring i dette enorme og varierede landskab, er deres kost hovedsagelig økologisk og består af vilde græsser, lyng og bjergblomster. Nærheden til havet bringer lette saltskyl med vinden, hvilket giver en helt egen delikat smag. Resultatet er smagfuldt kød, der er klart mørkere, magere og sødere end lammekød fra lavlandet.

Irsk mælkelam

Meget tidligt forårslam kaldes ‘mælkelam’. Lammene ernæres kun ved moderens mælk og slagtes, når de er omkring otte uger. Irsk mælkelam er populært til påske og et sjældent førsteklasses produkt, der værdsættes for den yderst delikate smag.

Økologisk lam

De førsteklasses kvaliteter, der gør irsk lam til noget specielt, afspejles i, at økologisk irsk lammekød nyder en voksende popularitet, hvilket i de seneste år har ført til en betydelig forøgelse af efterspørgslen på hjemmemarkedet og eksportmarkederne. De to vigtigste institutioner, der certificerer irsk økologisk lammekød er Organic Trust og Irish Organic Farmers and Growers Association (IOFGA). Mange økologiske fåreavlere hører også til Bord Bia Lamb Quality Assurance programmet.