juni 20, 2016
Irsk lam har været i fokus hos den danske supermarkedsgigant COOP, som i fællesskab med Bord Bia, Hilton Foods og ICM netop af afholdt en forbruger- og slagterkampagne i deres SuperBrugsen og Kvickli-forretninger.
Kampagnen bestod af en sticker på lammepakninger med information omkring bæredygtighed i opdræt af lam i Irland samt en konkurrence med gevinster som rejser til Irland og kogebøger af Timm Vladimir. Kampagnen blev understøttet af besøg af den irske ambassadør i Danmark Cliona Manahan og den irske ambassadør i Norge Karl Gardner, som begge var begejstrede for den store opmærksomhed for Irland og irske fødevareprodukter – ikke mindst det velsmagende lam – i de danske butikker.

Kampagnen har betydet en markant stigning i salg af irsk lam samt mange tusinde besøg på hjemmesiden www.irishmeat.dk. ”Vi søger hele tiden nye muligheder for at fremme irske fødevarer i de nordiske lande”, fortæller Linda Madigan, der er Bord Bia repræsentant i Norden. ”irske fødevarer har et rigtig godt omdømme i Norden, og især salget af lam er stærkt stigende.
Vi kan mærke, at forbrugerne efterspørger lammekød, der er opdrættet på frisk græs og på en bæredygtig måde, og dét er vi eksperter i i Irland, ” slutter Linda Madigan.

